Beskrivelse
Vinmagerens, Jeremy Leffert’s smagenoter:
“Fantastisk renhed af hindbær, modne jordbær og rabarber samt let parfume af rosenblade og sort te. Smagen åbner med en lang række af røde frugter og gammeldags rød lakrids, balanceret med god spændstighed og forfriskende syre. Mineralitet, med påmindelser af kridt, afrunder denne elegante vin og viser det kølige klima og terroir fra Murmur Vineyard.
Murmur Vineyard
Druerne til vinen kommer fra Murmur Vineyard, som ligger ved det sydvestlige hjørne af vinområdet Santa Maria. Murmur Vineyard ligger kun 12km fra Stillehavskysten, og er derfor velsignet med kølende vinde, som til tider kan være bidske. Dagene typisk varme og solrige, dette giver tilsammen optimale forhold for at dyrke druer med perfekt modning, samt et syreniveau i balance, som skaber friskhed og støtter vinenes frugtnuancer. Murmur Vineyard dækker over et stort areal, og breder sig derfor på tværs af 2 appellationer i Californien – Santa Maria Valley, som en del af Santa Barbara County og og Los Alamos, som lever et noget mere ukendt liv. Rob Murray fra Rabble Wine Co. ejer betragtelige områder i den eftertragtede Santa Maria Valley-del. Dagene typisk varme og solrige, dette giver tilsammen optimale forhold for at dyrke druer med perfekt modning, samt et syreniveau i balance, som skaber friskhed og støtter vinenes frugtnuancer.
Vinen
Amor Fati Pinot Noir fra Murmur Vineyard i Santa Maria Valley er resultatet af ultimativ udvælgelse af druer fra de bedste parceller. Vinen afspejler den nærmest perfekte kombination af terroir og mikroklima fra Murmur Vineyard. I respekt for naturens forarbejde, har winemaker, Jeremy Leffert, lavet en nøje udvalgt fadlagring af vinen. 14 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 30% af dem er nye. Amor Fati Pinot Noir udtrykker enorm elegance med aromaer af røde bær, kombineret med florale og krydrede nuancer. I smagen fornemmes den kalkrige jordbund, som vinstokkene er plantet i, via et flot mineralsk touch af kridt. Helhedsoplevelsen fuldendes til perfektion, takket være vinens dybde, som er balanceret med behagelig friskhed fra en pirrende, afstemt syre.
Etiketten
Amor Fati er latin og kan oversættes til “kærligheden til sin skæbne”. Etiketten på Amor Fati Pinot Noir er en gengivelse af William Blakes skitser til hans værk “The Marriage of Heaven & Hell” fra 1793. Betragt den symmetriske etiket og find den nøgne kvinde, som favner hænderne på en havfrue og et barn, imens hun rider på en lyserød drage. Disse underliggende illustrationer bliver nærmest mere fremtrædende for hver tår vin man nyder.