Description
BESKRIVELSE: Amarone’s lillebror Ripasso, som er lavet ved en gentagelse af Amarone metoden, hvor vinene passere igennem kvaset (drueskallerne). Ripasso, passere igen, giver en lidt lettere vin end Amaronen, men har stadig masser af sødme og fylde. Den lidt lettere alkoholprocent på 14% gør den ikke ligeså tung som Amaronen, men den er stadig meget velegnet til den fede julemad.
DRUESAMMENSÆTNING: Corvina, Rondinella samt Molinara
DUFT: Dyb rubinrød farve med en let brunlig kant (tegl). En flot duft af rosiner, tørrede tranebær og marcipan samt dadler.
SMAG: Vinen har en god balance mellem syre, tannin og frugt. Smagen leder tankerne hen på rommarinerede rosiner. Den har en kraftig overflod af mørke bær, bl.a. kirsebær, og en let sødme.
VIN & MAD: Smagen sidder længe i munden, hvilket gør, at den går godt op imod den fede mad, som man typisk får til jul.
Serveringstemperatur: 16-18° C.